Softwareudvikler til IoT-løsninger

Har du lyst til at udvikle løsninger til det kraftigt voksende marked inden for IoT? Kunne du tænke dig at blive en del af en innovativ virksomhed i vækst? Så har vi jobbet til dig. 

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø

Som softwareudvikler hos Develco Products vil du indgå i kundeprojekter inden for IoT og trådløs kommunikation, og du vil være med til at specificere løsninger samt sikre projekternes gennemførsel og levering til kunderne i tæt samarbejde med salgsafdelingen. Da du vil være i tæt dialog med kunderne, skal du forvente både online kundekontakt og kundemøder.

Du bliver en del af vores udviklingsafdeling, der konstant udvikler nyskabende løsninger til Develco Products’ produktportfølje. Afdelingen består af 12 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde inden for bl.a. software og hardware.

Gør brug af erfaring og få udviklet dine faglige kompetencer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Udvikling i C, Java og C++
  • Embedded Linux-udvikling, som f.eks. kerne- og driverudvikling til Linux
  • BSP-udvikling og cross-compile af Linux på embeddede systemer med Buildroot og Yocto
  • Trådløs kommunikation, inkl. Zigbee, Bluetooth, Wireless M-Bus, Z-Wave m.fl..
  • Tidskritiske systemer og modellering af embeddede systemer
  • Dokumentation både på dansk og engelsk

Personlige egenskaber

  • Proaktiv, struktureret, analytisk og bevarer overblikket
  • Erfaren teamplayer, udadvendt og åben personlighed
  • Tager ansvar for eget arbejde og det samlede projekt – med fokus på kundens mål
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk

Bliv en del af Develco Products, hvor vi tilbyder:

  • Et uformelt og fagligt miljø med udfordrende, varierende og spændende opgaver
  • En arbejdsplads med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • En høj grad af selvstændighed i jobbet og frihed under ansvar
  • Modspil og medspil fra fagligt kvalificerede, engagerede og professionelle kollegaer
  • Fleksible arbejdstider, en aktiv personaleforening samt pensions- og sundhedsordning
  • Personalegoder som bl.a. kantineordning og fri afbenyttelse af fitnessfaciliteter 

Interesseret?

Send din ansøgning mærket ”SW-udvikler” vedlagt CV og relevante eksamensbeviser til pkh@develcoproducts.com
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Kirketerp på 40522599
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Se jobopslaget som pdf-fil

Om Develco Products

Develco Products er en international virksomhed beliggende i Aarhus, der udvikler IoT-produkter til udbydere af trådløse systemer. Produkterne leveres som løsninger til større globale selskaber inden for smart home, energistyring, sikkerhed og healthcare. Virksomheden har over de seneste 11 år opbygget en unik position inden for trådløs kommunikation samt etableret en produktportefølje bestående af bl.a. gateways, sensorer, målerinterfaces og smart plugs.

Læs mere om vores produktportefølje

When you visit develcoproducts.com, we use cookies to measure the traffic on the website. We use this information to improve our website. If you do not wish to accept cookies, you may set your browser to automatically reject cookies or to notify you whenever a website asks to store cookies. Use your browser's help function for more information.

Close